• Dyrlægernes telefontid 08:00-09:00
  • Mandag - fredag 08:30 - 16:30
47 77 00 77

Loppe- og flåtbehandling

Lopper og flåter er nogle af de mest almindelige parasitter hos hund og kat, og de kan give kløe, hudproblemer og i værste fald overføre alvorlige sygdomme. Forebyggende behandling beskytter dyret året rundt, særligt i de varme måneder, hvor risikoen er størst.

Hos Frederiksværk Dyrehospital rådgiver vi om det rette middel til netop din hund eller kat, uanset om det bliver en pipette, en tyggetablet eller et halsbånd.

Forebyg lopper og flåter hos hund og kat

Lopper og flåter er almindelige parasitter, som ikke kun er generende, men også kan overføre alvorlige sygdomme til både dyr og mennesker. Regelmæssig forebyggelse er derfor en vigtig del af din hunds eller kats sundhedspleje, både for dyrets trivsel og for din egen ro i sindet.


Hvordan virker midlerne mod lopper og flåter?

Der findes overordnet to typer beskyttelse:

  • Repellerende midler, som virker afskrækkende og forebygger, at parasitten bider sig fast
  • Systemiske midler, som optages i dyrets blod og dræber parasitten ved bid på dyret

Valget mellem disse afhænger af flere faktorer, blandt andet din hunds eller kats aktivitetsniveau, eventuelle allergier og risikoen for eksponering.


Flere måder at give behandlingen på

Profylaksen kan gives på forskellige måder, hvilket giver mulighed for at finde den løsning, der passer bedst til både dyr og ejer:

  • Spot-on pipetter til påføring i nakken
  • Smagssatte tyggetabletter
  • Langtidsvirkende halsbånd

Effekten af præparaterne varierer, de fleste virker i 4 til 12 uger, afhængigt af hvilket produkt der anvendes. Vi rådgiver dig gerne om det rette præparat og doseringsinterval til din hund eller kat.


Hvornår skal du give loppe- og flåtprofylakse?

Flåter bliver aktive, når temperaturen stiger til omkring 5-7 °C, hvilket i Danmark ofte sker allerede i det tidlige forår og varer langt ind i efteråret, og i milde vintre endda hele året. Lopper kan være et problem hele året, især i opvarmede hjem.

Derfor anbefaler vi forebyggende behandling fra tidligt forår til sen efterår, og i mange tilfælde året rundt. Særligt vigtig er forebyggelse hos hunde og katte, der færdes i naturen, højt græs og skov, dyr, der bor i hjem med flere husdyr, og dyr, der tidligere har haft loppe- eller flåtproblemer.


Receptpligtig medicin, hvad siger reglerne?

Mange af de mest effektive midler mod lopper og flåter er receptpligtige, hvilket betyder, at vi kun må udlevere dem, hvis din hund eller kat har været tilset af en dyrlæge inden for de seneste 12 måneder. Dette er et lovkrav og sikrer, at behandlingen er sikker og korrekt doseret.

Ønsker du ikke de receptpligtige midler, kan du i stedet købe håndkøbsprodukter, som også kan have en forebyggende effekt, dog ofte med kortere virkning og mere begrænset beskyttelse.


Resistens over for ældre præparater

Over tid er visse loppe- og flåtmidler, som tidligere var meget anvendte, blevet mindre effektive på grund af resistensudvikling hos parasitterne. Derfor anbefaler vi ikke længere brug af disse ældre præparater. I stedet anbefaler vi nyere og mere veldokumenterede midler, som har dokumenteret effekt og god sikkerhed.

Spørgsmål og svar om loppe- og flåtbehandling

Der er ofte mange spørgsmål, når man skal vælge det rette middel til sin hund eller kat, hvilken type virker bedst, hvor tit skal det gives, og hvorfor kan man ikke bare købe det uden om dyrlægen.

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om forebyggelse mod lopper og flåter hos hund og kat.

Finder du ikke det svar du søger, så tag fat i os, vi stiller altid op med gode råd og vejledning.

Kontakt os

Det afhænger af dyrets aktivitetsniveau, eventuelle allergier og risiko for eksponering. Vi rådgiver dig gerne ud fra netop din hund eller kats behov, uanset om det bliver en pipette, tyggetablet eller halsbånd.

Det er et lovkrav, der sikrer, at din hund eller kat har været tilset af en dyrlæge inden for de seneste 12 måneder, og at behandlingen er sikker og korrekt doseret.

De fleste præparater virker i 4 til 12 uger. Vi anbefaler forebyggelse fra tidligt forår til sen efterår, og for mange hunde og katte året rundt.

Vi anbefaler det ikke. Flere ældre præparater er blevet mindre effektive på grund af resistens hos parasitterne, og vi råder i stedet til nyere, veldokumenterede midler.

Det siger vores klienter

Vi er stolte af den tillid vores klienter viser os hver dag. Læs hvad de siger om deres oplevelse hos Frederiksværk Dyrehospital.




Flere ydelser hos Frederiksværk Dyrehospital

Hvad kan vi ellers hjælpe med?


Tag hånd om din hund eller kats helbred

Forebyg frem for at behandle - med en sundhedsplan

Med en af vores sundhedsplaner sikrer du, at dit kæledyr får de vigtigste forebyggende behandlinger til en fast månedlig pris. Vi har planer til hvalp, hund, killing og kat.

Læs mere om sundhedsplaner

En lokal og privat dyrlæge med hjertet på rette sted

Frederiksværk Dyrehospital har hjulpet kæledyr og deres ejere siden år 2000. Bag klinikken står dyrlæge og ejer Lars Bloch med et dedikeret team af dyrlæger og veterinærsygeplejersker.

Vi tror på, at høj faglighed og nærvær går hånd i hånd. Derfor tager vi os tid til at lytte, forklare og tilpasse behandlingen til netop dit dyr.

Mød vores team