Kremering
At tage afsked med et elsket kæledyr er en af de sværeste beslutninger, man som ejer kan stå overfor. Midt i sorgen kan det være en trøst at vide, at man har mulighed for at give sit dyr en rolig og respektfuld afslutning.
Hos os har du mulighed for at vælge kremering i forbindelse med din afsked med dit dyr – og vi hjælper dig trygt gennem hele processen.
Vi samarbejder med ADAs Kæledyrskrematorium og tilbyder to former for kremering:
-
Fælleskremering: Dit kæledyr kremeres sammen med andre, og asken spredes på krematoriets fredelige mindeplads
-
Individuel kremering: Dit kæledyr kremeres alene, og du har mulighed for at få asken hjem i en urne. Nedenfor kan du se mere om de forskellige typer urner, som du kan vælge.
Uanset hvilken løsning du vælger, sørger vi for, at alt foregår med stor omsorg og respekt. Vi ved, at ingen afsked er ens, og vi tager os tid til at lytte og støtte dig i det, du har brug for.