Forebyg lopper og flåter – beskyt dit kæledyr mod ubehag og sygdom
Lopper og flåter er almindelige parasitter, som ikke kun er generende, men også kan overføre alvorlige sygdomme til både dyr og mennesker. Regelmæssig forebyggelse er derfor en vigtig del af din hunds eller kats sundhedspleje – både for dyrets trivsel og for din egen ro i sindet.
Hvordan virker midlerne mod lopper og flåter?
Der findes overordnet to typer beskyttelse:
-
Repellerende midler, som virker afskrækkende og forebygger, at parasitten bider sig fast
-
Systemiske midler, som optages i dyrets blod og dræber parasitten ved bid på dyret
Valget mellem disse afhænger af flere faktorer – blandt andet din hunds eller kats aktivitetsniveau, eventuelle allergier og risikoen for eksponering.
Flere måder at give behandlingen på
Profylaksen kan gives på forskellige måder, hvilket giver mulighed for at finde den løsning, der passer bedst til både dyr og ejer:
-
Spot-on pipetter til påføring i nakken
-
Smagssatte tyggetabletter
-
Langtidsvirkende halsbånd
Effekten af præparaterne varierer – de fleste virker i 4–12 uger, afhængigt af hvilket produkt der anvendes. Vi rådgiver dig gerne om det rette præparat og doseringsinterval for dit dyr.
Hvornår skal du give loppe- og flåtprofylakse?
Flåter bliver aktive, når temperaturen stiger til omkring 5–7 °C, hvilket i Danmark ofte sker allerede i det tidlige forår og varer langt ind i efteråret – og i milde vintre endda hele året. Lopper kan være et problem hele året, især i opvarmede hjem.
Derfor anbefaler vi forebyggende behandling fra tidligt forår til sen efterår – og i mange tilfælde året rundt.
Særligt vigtig er forebyggelse hos:
-
Dyr, der færdes i naturen, højt græs og skov
-
Dyr, der bor i hjem med flere husdyr
-
Dyr, der tidligere har haft loppe- eller flåtproblemer
Receptpligtig medicin – hvad siger reglerne?
Mange af de mest effektive midler mod lopper og flåter er receptpligtige, hvilket betyder, at vi kun må udlevere dem, hvis dit kæledyr har været tilset af en dyrlæge inden for de seneste 12 måneder. Dette er et lovkrav og sikrer, at behandlingen er sikker og korrekt doseret.
Hvis du ikke ønsker de receptpligtige midler, kan du i stedet købe håndkøbsprodukter, som også kan have en forebyggende effekt – dog ofte med kortere virkning og mere begrænset beskyttelse.
Resistens over for ældre præparater
Over tid er visse loppe- og flåtmidler, som tidligere var meget anvendte, blevet mindre effektive på grund af resistensudvikling hos parasitterne. Derfor anbefaler vi ikke længere brug af disse ældre præparater. I stedet anbefaler vi nyere og mere veldokumenterede midler, som har dokumenteret effekt og god sikkerhed.