Vi trækker som udgangspunkt ikke tænder i samme omgang som tandrensningen. Det gør vi for at minimere risikoen ved bedøvelse, især hos ældre eller sårbare patienter, og for at sikre, at vi træffer beslutninger på et grundigt og fagligt grundlag. Ved at dele forløbet op i to trin kan vi tage den videre plan i tæt dialog med dig som ejer i ro og mag. Det giver dit kæledyr den mest trygge, skånsomme og velovervejede behandling.
Tandrens
Hos Frederiksværk Dyrehospital tilbyder vi tandrens af både hunde og katte. Tandrens er en vigtig del af dit kæledyrs mundsundhed og foregår under fuld bedøvelse. Under indgrebet fjerner vi tandsten, tager tandrøntgen af alle tænder og polerer samtlige tænder.
For at få et fuldt overblik over tandrødder og kæbeknogle, tager vi altid tandrøntgen i forbindelse med tandrens. Nogle sygdomme i tænderne og kæbeknoglerne kan ikke ses med det blotte øje. Når du kommer for at hente dit dyr efter tandrens, gennemgår dyrlægen billederne og lægger en plan for eventuel videre behandling.
Priser på tandrensning af hund og kat
Tandrens af kat inkl. røntgen af alle tænder
Ca. 2.950 kr.
Pris afhænger af medicinforbrug baseret på dyrets vægt
Omfattende mundhuleundersøgelse og tandrensning med røntgen, så vi kan behandle helt nøjagtigt og skånsomt.
Tandrens af hund inkl. røntgen af alle tænder
Ca. 3.450 kr.
Pris afhænger af medicinforbrug baseret på dyrets vægt
En grundig tandrensning under bedøvelse, inkl. røntgenoptagelser af alle tænder, så vi sikrer et sundt tandsæt.
Hvis du vil se flere priser for sundhedsundersøgelser, operationer, vaccinationer, røntgen og andet – så klik nedenfor.